Begiven­heds­oversigt

4. Begivenheder

# 193              1947
Stor udstykningsplan for Kosmos Ferieby iværksættes. De erhvervede arealer fra Klintsøgaard (# 171) udstykkes til sommerhusgrunde, som sælges til Sagens interesserede (K-1948-5 s. 7). Ligeledes sælges de eksisterende sommerhuse (mangel på kapital, ikke muligt for Sagens medarbejdere fortsat at passe og vedligeholde de mange huse). Martinus Institut betinger sig dog tilbagekøbsret ved ejerskifte (bilag til Martinus' rundskrivelse af 15. feb. 1947; jf. K-Å-1960/61 s. 15). – Kort over udstykningen i K-1948-5.

# 226              1950
Udstykningen i Kosmos Ferieby er afsluttet. Samtlige sommerhusgrunde i feriebyen er dermed overgået til Sagens interesserede.

# 238              1951
For at forbedre økonomien udstykkes endnu et område i Kosmos Ferieby: Skovarealet bag Klintsøgaards park bliver til 17 nye grunde.

# 345              Forår 1959
Sagen erhverver et stykke af det areal, der ligger på begge sider af landevejen mellem feriebyen og Villa Rosenberg. Udstykkes i 24 grunde.