Begiven­heds­oversigt

4. Begivenheder

# 171              15. april 1946
Sagens flag går til tops over herregården "Klintsøgaard" – idet den da blev købt af de hidtidige ejere, brødrene Houlberg. Klintsøgaard grænser op til Kosmos Feriekoloni. Købet inkluderer: park, gartneri, fire gamle bondehuse, to lange, solide trælænger, garager, vandværk samt 20 tdr. land strandareal. – Hovedbygningen og de to trælænger [fremover kendt som pavillon I og II] ombygges og indrettes til hotelpension ("Pension Klintsø"). – Med denne store udvidelse omdøbes Kosmos Feriekoloni til Kosmos Ferieby.

Klintsøgård    Klintsøgård   

# 212              1949 - 1950
De mange værelser i pavillon I og II (pav. II: nu (2005): B) ombygges til (27) ferielejligheder. Salen i pav. II: se # 222. – Samtidig sættes Klintsøgaard i stand fra øverst til nederst og udvides med fem værelser.

# 223              Sommer 1950
Grethe Olsen er blevet udnævnt til inspektør for Klintsøgaard, og Mogens og Vibeke Møller står for den daglige administration af pavillon I og II (pav. II: nu (2005): B).

# 254              1. april 1953
Klintsøgaards hovedbygning (+ gartnerboligen, # 119) overdrages til overlæge [Cai] Ankerbye og frue, således at der kan etableres helårsdrift (kursted, rekreationshjem) baseret på vegetarisk kost. – Senere (1954) overtages bygningen af det offentlige (Holbæk Amt), idet den bliver rekreationshjem for patienter fra sygehuset i Nykøbing Sj. – Inspektørparret (Jørgen Knudsen og frue; jf. # 241) overtager administrationen af pavillonerne og af gartneriet.

Cai og Ingeborg Ankerbye   

# 383              Sommer 1961
Kosmos Ferieby (det vil i denne forbindelse sige pavillon I og II (nu (2005): 1 og B) samt "Svenskehuset") skal nu være et "skoleområde", således at forstå, at udlejningen (i højsæsonen) så vidt muligt kun sker til mennesker, der vil forpligte sig til at deltage i kurser og foredrag. (Betalingen for disse indgår som en del af lejesummen). – En ny foredragssal skal bygges (besluttet på bestyrelsesmøde 16. feb. 1961).

# 409              Ultimo 1963
Kosmos Ferieby består nu af i alt 85 bungalower. To pavilloner med i alt 27 lejligheder og seks værelser. "Svenskehuset" med seks lejligheder og seks værelser. "Annekset" med 14 værelser. Administrationsbygningen "Villa Rosenberg". Foredragssalen med bibliotek og læsestue. Ungdomshus samt hobbyværksted etc. Garagekompleks. Købmandshandel. Keramisk værksted.

# 431              Forår 1965
Der etableres solarium mellem de to pavilloner i Kosmos Ferieby (især aht. de syge, der bor i feriebyen i for- og eftersæsonen). Solariet forsynes med "infrarød varme".

# 432              Forår 1965
Der indlægges centralvarme i pavillon 1 og 2 (pav. 2 nu (2005): B), og der etableres elvarme i Annekset og Svenskehuset.

# 915              Nov. 2000
Byggeriet af en ny pavillon (C) i Klint skal påbegyndes (jf. # 897). Den skal stå færdig i juni 2001. Placering: facade ca. 14 m fra skellet mod Klintvej (skitse i K-2001-1). – Pav. 2 omdøbes til pav. B (K-2001-2), således at man nu har pavillonerne 1 (langs med vejen til Klintsøgaard) samt de tre parallelle A, B og C.