Begiven­heds­oversigt

4. Begivenheder

# 169              23. marts 1946
Martinus får overrakt to jubilæumsgaver (jf. # 170): Viggo Gaarde overrækker en af snedkermester P.P. Fixen fornemt udført gæstebog (+ et pengebeløb), og [Nikolaj] Christensen overrækker et stort pengebeløb til anskaffelse af et tonefilmanlæg til salen. (Bliver i stedet (K-1948-5 s. 7) anvendt til opførelse af foredragssal nr. 2 i Klint).

# 170              24. marts (søn) 1946
Martinus holder jubilæumsforedrag "1921-46. Tanker på femogtyveårsdagen for mit åndsarbejdes fødsel" på Martinus Institut. Se i øvrigt # 169. – Artiklen i K-1946-3/4 genoptrykkes i K-1983-4/5.

# 197              16. maj (1. pinsedag) 1948
Martinus indvier den anden foredragssal i Kosmos Ferieby (det nuværende "Anneks"). Den nye sal kan rumme dobbelt så mange som den gamle (# 104), der blev revet ned. Der etableres en lille scene i den nye sal. Projektet finansieres af en pengegave, Martinus fik i anledning af Sagens 25-års-jubilæum i 1946 (jf. # 169). – Placering: se kort over feriebyen i K-1948-5. – Flygge Jørgensen (# 126) stod for byggearbejdet. – Martinus' indvielsestale bringes i K-2009-9.

# 528              24. marts (ons) 1971
50-års-dagen for Martinus' indvielse til kosmisk bevidsthed. Martinus ønsker ikke en indsamling; men medarbejderne markerer dagen ved at forære ham et samtaleanlæg (så Martinus om ønsket kan høre foredragene i salen) samt et tilkalde-ringeapparat (til Rolf Elving; jf. # 527), for det tilfælde at Martinus skulle føle sig dårlig om natten (jf. # 520). – Martinus' tale, "Intuitionens epoke", bringes i K-1996-3 (bearbejdet af Ole Therkelsen). Genoptrykkes i K-2010-4.

# 838              24. marts 1996
75-års-dagen for Martinus' indvielse til kosmisk bevidsthed (# 37). – K-1996-3 bringer Martinus' tale ved 50-års-jubilæet (se # 528).