Begiven­heds­oversigt

4. Begivenheder

# 110              Efterår 1938
Overassistent Henrik Voss og kontorchef N. Christensen går ind i arbejdet med at lede studiekredse – idet Mogens Munch skal i militærnægterlejr og derfor kun i begrænset omfang kan fortsætte sit arbejde som studiekredsleder. Også fru Thora Gerner Larsson er parat til at gå ind i dette arbejde. – Nikolaj Christensen førte i en årrække Livets Bogs Bureaus regnskab (K-1941-12).

# 151              Primo 1944(?)
Sagen får fire nye medarbejdere. Fru Hera Christensen (gift med kontorchef N. Christensen – jf. # 110) hjælper med regnskabsarbejdet. Frk. Grethe Olsen (1917-2001) [senere: fru Grethe Brinkhard] tilknyttes korrespondanceafdelingens esperantosektion (jf. # 146). Tegneren Hans Henning Withus (1920-1947) leverer illustrationer til korrespondancebrevene (1. tegning – illustrerer kosmisk kemi – bringes i B-58/1941-46, 7. jan. 1944). Det samme gør (tegneren) Mogens Møller (1914-1980), der tillige planlægger at blive underviser inden for Sagen. (MM's 1. tegning – illustrerer kosmisk kemi – bringes i B-60/1941-46, 4. feb. 1944).

# 237              Efterår 1951
En omfattende gruppe af Sagens interesserede opretter "Martinus Kulturfond". Fonden ledes af afdelingschef (i Frederiksberg Kommune), cand.jur. Eigil Hansen. Den modtager og administrerer enhver understøttelse til Martinus. – I B-1958-3 anføres (formodentlig en fejlskrivning): 1957. – Regnskab for 1951 bringes i K-1952-4. Ultimo 1965 overgår fonden til Martinus Institut. (Bestyrelsesmøde 13. dec. 1965). – Dette tiltag er medvirkende til at imødegå den økonomiske krise, EGL beskriver i K-1951-7/8.

# 316              30. aug. 1957
B bringer sagens første regnskab (for 1956; udarbejdet af Grethe Brinkhard og Inge Sørensen (1907-1986) og underskrevet (april) af Martinus og EGL) efter oprettelsen af den selvejende institution "Martinus Åndsvidenskabelige Institut" (# 300). Regnskabet ledsages af en revisionsberetning (Hans Vinter og Thomas Nørrelund). – If. retrospektiv ansættelsesliste (udateret) blev Inge Sørensen ansat 1. april 1957.

# 547              Efterår 1973
K bringer for første gang Martinus Instituts driftsregnskab (for 1. halvår 1973), med tilhørende orientering om økonomien. – Regnskabet for hele året bringes i K-1974-9.

# 732              Sommer 1988
Willy Kuijper oplyser, at han ophører med sit arbejde som inspektør i Klint (jf. # 655) og flytter til København, hvor han aflaster Grethe Brinkhard (der går ned på halv tid) med Martinus Instituts regnskaber. Ledelsesfunktionen i Klint overtages af Annegrethe og Knud Kronborg (der fra 1. marts 1989 bor i Villa Rosenberg).