Begiven­heds­oversigt

4. Begivenheder

# 100-A              1936
Gretar Fells udgiver på islandsk: "Nútíma spámaður. Fyrirlestur fluttur i Reykjavik haustið 1936". Magnúsarprent, Reykjavik. – Hæfte (20 s.) om ["den nutidige spåmand" ] Martinus Thomsen, særlig om Livets Bog.

# 243              4. aug. 1952
Gretar Fells (præsident for teosofferne i Island) og frue opholder sig i sommeren 1952 nogen tid i Kosmos Ferieby. Den 4. aug. holder Fells en tale for Martinus – en hyldest til Martinus og det arbejde, Martinus udfører. Talen bringes i K-1952-6. – Af talen fremgår, at teosofferne for en del år siden sendte Martinus et telegram fra et teosofisk årsmøde i Island. I B-1955-15 (gengivet i K-2007-1 s. 27) omtaler Martinus dette telegram og nævner, at "Det var den første hjertelige sympatitilkendegivelse, jeg har fået fra en åndelig eller religiøs bevægelse". - Martinus gengiver i øvrigt telegrammet, der er dateret 15. sep. 1936, i en notits i K-1936-9. Telegrammets originaltekst kan ses i instituttets brevdatabase: nr. 32196.

# 244              7. sep. - 4. okt. 1952
Martinus besøger Island for 1. gang, inviteret af Gretar Fells (præsident for teosofferne i Island). Martinus holder foredrag i Reykjavik og Akureyri – og beser landet.