Begiven­heds­oversigt

4. Begivenheder

# 1              11. aug. (man) 1890
Martinus bliver født ("kort efter midnat", M-1 s. 7) på husmandsstedet "Moskildvad", der ejedes af moderens halvbroder, Jens Chr. Frederiksen, og dennes hustru, Kirstine. Moskildvad er beliggende i den nordvestlige udkant af det nuværende (2005) Sindal (i Vendsyssel). Martinus' moder, Else Christine Mikkelsen (ugift; født 13. juli 1848), har på forhånd aftalt med Jens Chr. og Kirstine, at de adopterer Martinus, så snart han bliver født. – Der er rejst tvivl om fødselstidspunktet (K-2000-8 s. 190: jordemoderprotokollen: kl. 23). – Martinus' moder fik i alt fem børn; Martinus var nr. 5 (AK s. 11). – I 2. udgave (oplag) af M-1 (2007) er "Sent søndag aften den 10. august (...) begyndte fødselen" (M-1 s. 8) ændret til: "Sent mandag aften den 11. august (...) begyndte fødslen" (M-1, 2007, s. 8). – I overensstemmelse dermed er "kort efter midnat" (M-1 s. 7) i 2. udg. (opl.) ændret til: "kort før midnat".

Martinus' mor Else Christine Mikkelsen   

# 10              1904
"Moskildvad" ombygges (ekstra stue + et bryggers). Grundplan (af huset før 1904), med tilhørende notat om ombygningen, fremgår af tegning af arkitekt Boe Seest (# 522).

Tegning af Barndomshjemmet af arkitekt Boe Seest    

# 43              2. aug. 1923
Martinus' plejemor, enke siden 1920 (# 32), sælger "Moskildvad" – der nu ejes af fremmede indtil 1954 (# 270). – I K-1996-12 anføres (s. 232), at Moskildvad blev solgt allerede i 1920.

# 270              11. aug. (ons) 1954
På Martinus' 64-års-fødselsdag køber (Eilif) Sam Zinglersen (1912-2007) Martinus' barndomshjem, "Moskildvad", ved Sindal.

# 488              Efterår 1968
Martinus og Sam Zinglersen (m.fl.) planter en minde-eg i Moskildvads have. – Der er desuden plantet en minde-eg i Sam Zinglersens have (1958) (Ternevej 5, Frederiksberg) og i Sam Z.s sommerhushave (1972) ("Fyrrebakken", Klintvej 55, Nykøbing Sj). – Plantningen i Sam Z.s have: detaljeret beskrevet i "Mindeskrift for Sam Zinglersen", 2008, s. 55-56.

# 522              1970
Arkitekt Boe Seest (1916-1983) tegner, efter anvisninger af Martinus, Martinus' barndomshjem ("Moskildvad"; matrikel nr. 2b af Slotved, Sindal sogn), som det så ud i Martinus' barndom. Beliggenhedsplan, grundplan, facader og snit. Tegningen rummer desuden en historisk redegørelse. Tegningen, der haves i Hi-Ar, er underskrevet af Martinus.

# 734              28. dec. 1988
Sam Zinglersen stifter en fond, "Sam Zinglersens Fond", hvis formål (især) er at støtte (uddybning og udbredelse af) Martinus' verdensbillede – samt bevaring og drift af Martinus' barndomshjem (jf. # 753). – Fondens første bestyrelse: Sam Zinglersen, Finn Bentzen, Aage Hvolby. – Barndomshjemmet bliver i øvrigt nedrevet i 1988 og genopført i den udformning, det havde i 1890 (AK s. 34, KC-2, afs. 10, s. 26 – jf. # 522).

# 740              1. april 1989
Aksel og Marianne Kristensen flytter ind i den nyopførte bestyrerbolig "Bakkely" ved Martinus' barndomshjem / museum "Moskildvad" (jf. # 753).

# 753              11. aug. (lør) 1990
Hundredåret for Martinus' fødsel fejres med indvielsen af hans nybyggede (# 734) barndomshjem, "Moskildvad", som mindestue / museum (Ulstedbovej 15, Sindal). Inspektørpar: Marianne og Aksel Kristensen. – Ved en lille ceremoni om morgenen hejses flaget (Sam Zinglersen) for første gang ved Moskildvad (e-mail fra Aksel Kristensen, 16. juni 2005). – Dagen fejres med en stor fest i Sindalhallen (700 deltagere).

# 819              1. marts 1995
Pladsen som bestyrer af Martinus' barndomshjem (jf. # 753), "Moskildvad", er ledig. Nyt bestyrerpar bliver: Jan og Lene Marsfeldt (pr. 1. april).

# 1010              31. dec. 2004
Jan Marsfeldt (jf. # 819) ophører som bestyrer af Martinus' barndomshjem, "Moskildvad". Det tidligere bestyrerpar, Aksel og Marianne Kristensen (jf. # 740), tager over pr. nytår.