16.1 Skærtorsdagsprincippet
Selv om jeg i min lille bog "Påske" har gjort rede for mit syn på påskens mysterium, er der dog alligevel nogle ting at bemærke angående denne overleverede hellige beretning.
Selv om påskeberetningen slet ikke var udtryk for en realistisk stedfunden begivenhed, således som tilfældet er, ville den alligevel have været et så overordentligt fundamentalt digterværk med genial rodfæstning i selve livets princip, at den til de seneste tider måtte stå som et urokkeligt symbol på selve virkeligheden.
Påskeberetningen vil kunne inddeles i tre afsnit, der hver udtrykker en særlig bestemt side ved livet.
Det er disse tre afsnit, vi mindes igennem de tilsvarende tre helligdage: skærtorsdag, langfredag og påskedag.
Det første afsnit kan vi således kalde: "skærtorsdagsprincippet", det næste: "langfredagsprincippet" og det tredje: "påskedagsprincippet".
Disse tre principper er langt dybere rodfæstet i det daglige liv, end De måske hidtil har anet.
Ja, de er endog så rodfæstet inden for den kirkelige kristendom, at de her bliver nævnt ved enhver begravelse i form af de tre sætninger: "Af jord er du kommen" – "til jord skal du blive" – "og af jord skal du igen opstå".
Hvad forstår man da ved "skærtorsdagsprincippet"? –
Ifølge den overleverede beretning hedder det jo, at Jesus spiste påskemåltid sammen med sine disciple, og at Judas forlader forsamlingen for at forråde sin Mester.
Endvidere fortælles der om vandringen til Getsemane Have samme aften og om Jesu sjælekamp, englens nærværelse og disciplene, der faldt i søvn og overlod Jesus til hans egen tunge skæbne.
Hvad er det, vi her bliver vidne til? –
Er det ikke lige akkurat en fuldstændig karakteristik af den endnu primitive jordmenneskelige daglige tilværelse.
Ser vi ikke her menneskene være intime venner, spise festmåltid med hverandre og dog skjult under disse bordets glæder bagtale og forråde hverandre? –
Er det ikke tillige meget ofte tilfældet, at venner i samme sfære er søvnige og ligegyldige over for hverandres lidelser? –
Og finder vi ikke også her hjemstedet for kulminationen af sjælekvaler og dødsfrygt? –
Og er der nogen anden situation eller bevidsthedssfære, i hvilken en engels nærværelse er mere påkrævet end netop her? –
Og er det ikke en sådan engel, der åbenbarer sig igennem enhver af kærlighedsevangeliets absolutte praktikere og fortolkere? –
Findes der en større englelig handling end den: at sætte sit liv til for at redde sin næste? –
Der findes i alle fald ikke nogen kærligere handling.
Skærtorsdagsberetningen er således, foruden at udgøre et afsnit i beretningen om verdensgenløseren, også udgørende et symbolsk billede af selve jordmenneskeheden.
Tilbage til forsiden
Forrige