93.1 Symbolet viser dyrets eller det enpolede væsens bevidsthed. De to runde figurer symboliserer de to poler, hvor den grønne skal udtrykke den maskuline pol og den gule den feminine pol. De to poler er til stede i dyrene, og de er til stede i alle væsener.
      I dette væsen har den feminine pol ikke nogen særlig indflydelse, det er den maskuline, der dominerer hele tiden. Hos kvinder eller hunvæsener er det omvendt, der er den feminine pol dominerende og den maskuline latent. Hos hunvæsener er den modsatte pol den maskuline pol, og hos hanvæsener er den modsatte pol den feminine pol. Derfor er væsenerne inddelt i to kategorier, mænd og kvinder eller han- og hunvæsener. Men sådan bliver det ikke ved med at være, for inde i væsenerne forvandler polerne sig. I manden tager den maskuline af, og den feminine tager til. På symbolet dominerer den maskuline pol, og det er den, der befordrer det dyriske princip i manden. Derimod er det den feminine pol, der befordrer hele den åndelige eller menneskelige side i manden. Alt efter som den feminine pol tager til, vil den menneskelige side i manden vokse.
      De violette felter skal symbolisere dyrets overbevidsthed, i hvilken polerne, skæbneelementet og talentkernerne er opbevaret og eksisterer, fordi de her kan overleve kroppens undergang. Underbevidstheden er symboliseret ved området mellem de to kraftige vandrette streger. Det midterste felt viser, hvor væsenet er tilstandsmæssigt. Forneden ser vi en stærk rød farve (instinkt), og højere oppe er feltet mere orangefarvet (tyngde). Dyret er i særlig grad ledet ved instinkt og tyngde. Tyngdeenergien fremtræder som den energi, der frembringer hidsighed og vrede. Dyret har meget brug for denne tilstand, idet det skal mobilisere sig for at kunne udløse sine kræfter, når det skal leve ved andre dyrs kroppe, hvilket jo sker ved drab. Dette er hovedbestanddelen af den dyriske bevidsthed, og menneskene har også meget af det endnu. Vi ser, at dyret også har noget følelse, der er udtrykt ved den gule farve.
      Sådan ser det laveste, det dyriske væsen ud, og senere skal vi se det højeste væsen, det fuldkomne menneske.
 
Foredrag, Gennem døden 2, 28.05.1958