72.1  Symbolet viser overbevidstheden. I denne tilstand er de psykiske legemer og jeget også til stede, men de er ikke indtegnet på symbolet,* da det jo ikke er nødvendigt. Her skal vi kun se på talentkerneprincippet. Talentkernerne i skæbneelementet, som er i overbevidstheden, overlever i den åndelige verden, indtil tiden er kommet, da de igen skal fødes i den materielle verden. I moderlivet vil disse talentkerner så gå i forbindelse med moderens anlæg og faderens anlæg, som er nedlagt i en slags talentstruktur i ægget og i sæden. De skal danne det nye foster, og dette fosters kvalitet vil afhænge af, hvilke talentkerner det har. På symbolet ser vi, at talentkernerne for visse organopbygninger er ødelagte indtil en sådan grad, at legemet vil blive defekt. På denne måde ødelægger man ikke blot sin nuværende krop og sit nuværende liv, men man danner også forudsætninger for at begynde det næste liv med denne ødelæggelse.
      Man skal lære selv at holde sin guddommelige gave ved lige, som man har fået ganske fejlfri. Det kan være et stort problem i den daglige tilværelse, for det drejer sig ikke blot om drastiske midler som narkotika, alkohol eller tobak. Alene det at spise kød igennem mange år, ja igennem flere liv, danner de samme nedbrydende tilstande, fordi menneskets natur nu er alt for forfinet til at leve af en sådan grov føde. Mennesket skal efterhånden frem til at spise en føde, der ikke volder drab eller mord, og til sidst skal det frem til at kunne leve af det modne frugtkød omkring kernen. Det er den sande menneskeføde.
      Når nu så mange mennesker mangler den normale begavelse eller er sinker i skolerne osv., skyldes det, at de mere eller mindre har ødelagt nogle af deres organer i tidligere liv. Her ligger de årsager, hvis virkninger nu gør sig gældende. Men menneskene kan overvinde virkningerne, der jo som regel afsætter en grusom skræk og antipati. Til sidst vil de få en vældig sjælelig fornemmelse af, hvor ækelt og modbydeligt det er. Denne fornemmelse kommer i vældig grad, når virkningerne har kulmineret, og det giver en afsky for alt dette. Det giver mennesket styrke og kraft til at kunne vænne sig af med den fejlagtige levevis, og således kan et åndssvagt menneske igennem nogle liv blive normalt igen.
      Man kan se mennesker, der har været åndssvage, men som nu er ved at vågne op i denne tilværelse. Man kan se på deres øjne, at de har været åndssvage i deres tidligere tilværelse, man kan se det på mange måder. Man kan også se andre, som er på vej ind i det. Derfor er det på tide, at mennesket kommer til at tage hånd i hanke med dets væremåde imod sig selv.
      I kristendommen er der talt meget om væremåden over for næsten, og det var i særlig grad Jesu mission at få menneskene til at elske næsten. Denne næste var jo nærmest kun mennesker, men det er ikke nok. Ens næste er alle levende væsener, også de levende væsener, vi har i vor organisme. At ødelægge organismen er således også ondskab imod næsten og ikke blot ondskab imod en selv.
 
Kursusforedrag 4-1, 17.11.1955
 
____________
* Jeget og de psykiske legemer er indtegnet på symbol nr. 75.