66.1  Symbolet viser den menneskelige organisme med grundenergiernes farver placeret over organismens forskellige dele, dog er instinktenergien (rød farve) i muskulaturen og hukommelsesenergien (indigo farve) i skelettet placeret nederst på symbolet.
      Vi ser, at intuitionsenergien (blå farve) gør sig gældende i det seksuelle område og intelligensenergien (grøn farve) i hjerneområdet. I hvert af disse to områder ses en figur. Den nederste symboliserer den ordinære eller primære pol, der er den seksuelle pol, og den øverste symboliserer den sekundære pol, der er den intellektuelle pol i mennesket. I alle levende væsener er der to poler. Når plantevæsenet bliver til et dyr, skyldes det, at de to poler er kommet i et kontrastforhold til hinanden. Det var det, der skete ved "Evas skabelse", hvor den ene pol stagnerede, mens den ordinære eller seksuelle pol blev dominerende. Hvis den maskuline pol blev dominerende, blev det et maskulint væsen, og hvis den feminine pol blev dominerende, blev det et feminint væsen. Således har en mand eller et hanvæsen den feminine pol som sin modsatte eller sekundære pol, og hunkønsvæsenet har den maskuline pol som sin modsatte eller sekundære pol.
      Før "Evas skabelse" var de to poler jævnbyrdige i den væsenstype, der er udtrykt ved "Adam". Men så stagnerede den ene pol, og den anden udviklede sig, hvorved der opstod det kontrastforhold, der gjorde, at væsenet blev domineret af den pol, som kom til udvikling. Det var den dominerende pol, der afgjorde, om væsenet kom til at fremtræde som et hankønsvæsen eller et hunkønsvæsen.
      Når væsenet vokser bort fra dyrets stadium, er det, fordi den modsatte eller sekundære pol er begyndt at tage til igen. Denne modsatte pol i væsenet danner hele den bevidsthedssfære, som ikke har noget med ægteskab at gøre, men derimod med kunst, videnskab, humanitet og alle disse mange menneskelige egenskaber. Det er den modsatte pol eller det menneskelige i mennesket, der udvikler sig.
      Det er den modsatte pol i kvinden, der får hende til at være interesseret i åndelige ting, i kunst, videnskab, forskning osv., og det er den modsatte pol i manden, der får ham til at være interesseret i det samme. Det er en ny bevidsthed, der udvikler sig og vokser frem. Den intellektuelle pol vokser nedad mod den seksuelle pol, og de skal vokse sammen og blive til ét. Det er disse poler, der bestemmer væsenets sjæleliv og tankegang. Det er nødvendigt at have polerne med i forklaringen, fordi de er med til at bestemme, hvad væsenet tænker, og tanken er med til at bestemme sundheden eller sygdommen i kroppen.
      Symbolet viser en tilstand, hvor det hele er normalt. Der er ingen fremmedlegemer, der er ingen sygdom. Alt er, som det skal være. Men sådan er menneskene jo ikke, fordi de endnu ikke er færdige mennesker med to jævnbyrdige poler. Den sekundære pol eller den menneskelige bevidsthed er altså under udvikling, og denne menneskelige bevidsthed er en modsætning til den dyriske bevidsthed. Mens den dyriske bevidsthed er baseret på kraft, magt, styrke og udslettelse af alt, hvad der kommer i vejen, er den menneskelige bevidsthed indstillet på logisk tænkning og videnskab og på at se den virkelige sandhed i alting, så man kan gøre det virkeligt fuldkomne i alting. Men mennesket vil først blive fuldkomment og opleve den store fødsel, når den sekundære pol er vokset ned og blevet jævnbyrdig med den primære pol. Mellemstadierne udgør et vældigt forsøgsstadium. Med de begyndende menneskelige egenskaber har mennesket fået en kolossal evne til at eksperimentere og arbejde med energierne, uden at det har forstand på det. Derved udløser det en masse årsager, igennem hvilke det vil erfare, om det var til gavn eller til fordærv. Som verden er i dag, ser vi en masse ting, der er til fordærv, både for omgivelserne og for væsenet selv, og det skyldes udelukkende det indre tanke- og sjæleliv.
 
Kursusforedrag 5-1, 01.12.1955