56.1  Symbolet viser et atom – i dette tilfælde et fordøjelsesatom, maveatom eller tyngdeatom, som er symboliseret ved den orange farve, der er tyngdeenergiens farve. Vi ser også planeter eller elektroner – det er ligegyldigt, hvad man kalder dem. De er kraftcentre alle sammen.
      I atomet er kraften opsummeret som i en akkumulator. Denne kraft giver liv, der folder sig ud og er med til at danne fordøjelsessystemet. Mellem solkraftcentret eller atomet og dets elektroner ser vi et tomrum, der er fyldt med figurer. Det skal vise de elektriske kraftstrømninger, der udløses som tankekraft. Tankekraften, der udløses igennem atomet, holder disse elektroner på plads, akkurat som solen holder jordkloden og de andre planeter på plads. Udstrømningen foregår i det såkaldte tomrum. På symbolet ser vi det jo fra den åndelige side, hvor kraften strømmer fra centret ned til disse elektroner og holder dem i live. Men det skal ske i en bestemt tilmåling, det er ikke lige meget, hvor meget eller hvor lidt kraft, de får. De kan få så lidt, at de dør, og de kan få så meget, at de også dør. Det er ikke alene det, at de dør, men de kan lave en kolossal ravage. Vi ser også andre kræfter og strømninger, der er intelligens, følelse osv., som beliver de andre dele i dette univers. Her behandles altså kun det, der har med tyngdeenergien at gøre.
      Symbolet viser også figurer med de øvrige grundenergifarver. Det skal vise, at det samme billede, som her gælder for tyngdeenergien og dermed for fordøjelsen, også gælder for instinkt-, følelses-, intelligens-, intuitions- og hukommelsesområdet. Disse områders planeter eller elektroner får deres kraft på samme måde, men blot igennem de kraftlinjer, der hører ind under den tilsvarende grundenergi.
      På symbolet er alt normalt, der er ikke noget i vejen, og der er den rigtige tilpasning, hvilket vil sige, at sjælelivet er i ro og i fred. Der er ikke nogen ondskab, der er ikke noget overdimensioneret eller noget underdimensioneret af nogen slags. Det hele er i den tilstand, det lige netop skal være. Der er ingen sygdom, der er strålende sundhed i disse dele af organismen. Men sådan er det jo ikke endnu, fordi mennesket ikke er et færdigt menneske.
 
Kursusforedrag 5-1, 01.12.1955