Det Evige Verdensbillede, bog 3
Forklaring til symbol nr. 29
2. Nærværende symbol symboliserer ligesom symbol nr. 28 de levende væseners evige liv.
Dette liv udgør, som vi allerede er kendt med, en evig skiftende direkte og indirekte vej mod og vandring i det allerhøjeste lys.
Vi ser, at trappeformationen er omgivet af ligesom en hvid tåge.
Denne skal symbolisere X1.
Ved siderne ser vi et svagt anstrøg af den violette farve, som her symboliserer X2.
Disse to X'er symboliserer her henholdsvis alle de levende væseners jeger og X2 tilsammen.
De danner, som vi også er blevet kendt med, Guddommens X1 og X2, hvilket igen vil sige: Guddommens jeg og skabeevne.
De andre farvefelter på symbolet symboliserer alle eksisterende levende væseners organismer, der jo alle hører ind under de skabte ting.
Disse udgør ligeledes tilsammen Guddommens organisme, der igen er det samme som det evige verdensalt, og hvorved Guddommen bliver synlig som et levende væsen.
Og således befinder alle levende væsener sig i Guddommen og Guddommen i dem.
Og da de levende væsener er Guddommens bevidstheds- og manifestationsredskaber, forstår man her, hvorledes det er muligt for Guddommen at være almægtig, alvis og alkærlig, og ligeledes hvorledes han kan være allestedsnærværende.
Symbol nr. 29
Kosmiske udviklingsbaner