Det Evige Verdensbillede, bog 1
Forklaring til symbol nr. 3
4. Lyscentret til venstre på symbolet symboliserer Guddommen eller ophavet til den skabende magt i verdensaltet.
      Flammekorset og de herfra udgående stråler symboliserer Guddommens usynlige hellige ånd eller bevidsthed bag alle eksisterende manifestationer, skabelsesprocesser og det skabte i verdensaltet.
      De to stjernefigurer symboliserer to levende væsener eller to væsensgrupper.
      De to orangefarvede stråler, der krydser hinanden, symboliserer, at de to levende væsener eller væsensgrupper, de udgår fra, er i krig eller ufred med hinanden. Orangefarven betyder her i nærværende symbolteknik, som før nævnt, blandt andet intolerance, krig, ufred eller det såkaldte "onde".
      Den brændende jordklode på symbolet symboliserer den sabotage på livet eller de levende væseners velfærd, som virkningerne af al intolerance, krig, had eller fjendskab mellem to krigsparter uundgåeligt udløser, hvad enten det er mand og mand imellem, eller det er hele nationer eller folkegrupper, der er i krig med hinanden.
      Når strålehavet, der på symbolet udtrykker "den hellige ånd", der er verdensaltets grundtone: "kærligheden", går uden om jordkloden, skal det symbolisere, at der hvor hadet raser, kan kærligheden umuligt komme til udfoldelse. Og hvor der ikke er kærlighed, kan kun "dommedagen", "ragnarok" eller helvede eksistere. Men helvede får "den fortabte søn" til at vende om og gå tilbage til sin Fader. Og livets grundtone er atter indgået og oprettet i hans bevidsthed, liv og væremåde.
Symbol af Martinus
Symbol 3
Intolerance