Det Evige Verdensbillede, bog 1
Forklaring til symbol nr. 6
11. Det øverste hvide felt symboliserer det levende væsens jeg, også udtrykt som "X1".
      Det næste hovedafsnit på symbolet symboliserer den evige del af jegets skabeevne, hvilket vil sige: dets oplevelses- og manifestationsevne. Den er udtrykt som "X2".
      Det nederste hovedafsnit udtrykker en timelig eller "skabt" forlængelse af jegets "evige" skabeevne i form af organiske manifestations- og oplevelsesredskaber eller legemer. Dette afsnit har vi udtrykt som "X3". – Da disse tre ved "X" betegnede foreteelser danner en uadskillelig enhed, der udgør "det levende væsen", bliver dette væsen her synligt som et evigt eksisterende treenigt princip, der i al evighed har garanteret, og i al evighed vil vedblive at garantere sig selv evig, udødelig eller levende eksistens.
      Den violette farve udtrykker her livets allerhøjeste energifelt. Dette har vi udtrykt som "moderenergien" eller den syvende grundenergi. I dette energifelt er alle livets hovedfunktioner rodfæstet. Her forekommer således livets allerhøjeste livsregulerende faktorer: "den maskuline pol" og "den feminine pol". De runde farvede felter symboliserer jegets grundtalentkerner eller "spiralcentre". De farvede trekanter, som disse talentkerner er forbundet med inden for feltet "X2", symboliserer en evig organstruktur, i kraft af hvilken jeget kan skabe sine foranderlige og dermed timelige organstrukturer. Da "X2" således er sædet for jegets højeste og evige livsorganer, har vi udtrykt dette område som jegets "overbevidsthed". Det nærmere betegnede område for disse højeste livsfunktioners rodfæstning i overbevidstheden har vi udtrykt som "skæbneelementet". Når dette element samt polstrukturen ikke er markeret på nærværende symbol, skyldes det, at vi kommer tilbage til disse emner senere på særlige specialsymboler.
      Det nederste hovedafsnit på symbolet med jegets timelige eller "skabte" forlængelse af sin skabeevne udgør jegets "underbevidsthed". De seks forskelligt farvede lodrette felter symboliserer det levende væsens eller jegets "skabte" strukturer eller legemer, der bærer dets mentalitet, og igennem hvilke det oplever sin vågne "dagsbevidsthed" og "natbevidsthed". Disse figurer udgør, læst fra venstre til højre på symbolet: "instinktlegemet", rød farve, "tyngdelegemet", orange farve, "følelseslegemet", gul farve, "intelligenslegemet", grøn farve, "intuitionslegemet", blå farve, og "hukommelseslegemet", lys indigofarvet. Disse legemer er midlertidige organstrukturer, der kan udskiftes eller omskabes, alt efter jegets midlertidige behov i dets skiftende tilknytning til de forskellige trin på udviklingsstigen. De er altså rodfæstet i hver sin grundtalentkerne i overbevidsthedsstrukturen, men udgør i realiteten med deres "skabte" organer, fysiske og åndelige sanser og lign. underbevidsthedsstrukturen. I kraft af overbevidsthedsstrukturen og underbevidsthedsstrukturen og disse grundenergilegemer udløses det levende væsens bevidstheds- og legemsfunktioner, dets oplevelse og skabelse, dets lyse og mørke væremåde, dets fremtræden med "djævlebevidsthed" såvel som med "kristus-bevidsthed", som "mennesket i Guds billede efter hans lignelse". Symbolfiguren med korset og de ufarvede felter skal blot markere, at symbol nr. 6 symboliserer det samme som symbol nr. 5, men blot med den forskel, at medens nr. 5 symboliserer det meget ufærdige menneskes mangelfulde eller primitive syn og opfattelse af det levende væsen, symboliserer symbol nr. 6 det kosmisk bevidste menneskes syn på det samme væsen.
Symbol af Martinus
Symbol 6
Det levende væsen 1