11. Den runde hvide figur foroven symboliserer kugleformen, der er alle bevægelsers kosmiske grundbalance.
      Den øverste hvide linje symboliserer den såkaldte "lige linje". Men denne betegnelse gælder ikke i absolut eller kosmisk forstand, idet nævnte linje i sig selv er så buet, at den udgør et stykke af en cirkel på 40 meter i diameter. Krumningen er her inden for et vist område så mikroskopisk, at den er totalt usynlig for fysiske sanser. Den kommer derved til at se ud som en ret linje.
      De andre hvide linjer på symbolet udtrykker også cirkler, men her er cirklerne så små og buningen eller krumningen så stærkt markeret, at den kan ses med det fysiske syn. En hvilken som helst cirkel har altså et felt, hvor buningen er så mikroskopisk, at man ikke kan se den ved hjælp af det fysiske syn.
      På de hvide cirkler på symbolet ser vi, hvorledes buningen tager af og bliver mindre og mindre, eftersom de pågældende cirkler tager til i størrelse, indtil buningen er så lille, at vi ikke kan se den. Og vi har da for os den lige linje, som vist foroven.
      I henhold til, at den lige linje ikke eksisterer, vil enhver kvadrat, således som symbolet viser, i absolut forstand eller kosmisk set, også til en vis grad være en illusion, eftersom alle tilsyneladende rette flader også rummer krumninger, men så mikroskopiske, at de ikke kan sanses. Og fladerne viser sig som rette og ikke som hvælvinger eller fladerne af en kugle, således som de i virkeligheden er, åndeligt eller kosmisk set.
      De ved de tynde streger markerede cirkler på symbolet skal blot udtrykke, at hele verdensaltets bevægelsesarter befinder sig i cirkelbaner, hvilket her vil sige, at alle eksisterende former for materie eller stof, ligegyldigt hvilke, ligegyldigt om det er faste, flydende, luftformige eller stråleformige, befinder sig i kredsløb. Det er derfor, vi har dag og nat, vinter og sommer, forår og efterår, barndom og ungdom, manddom og alderdom. Alt er bundet i fysiske og åndelige kredsløb. Hvis ikke energierne var bundet i kredsløb, eksisterede der hverken livsoplevelse eller skæbne, hverken bevidsthed eller organisme, hverken kontinenter eller have, hverken kloder, sole eller mælkeveje. Guddommen ville være "et noget", der ville leve i et fuldstændigt "intet" uden mentalitet eller bevidsthed eftersom der absolut heller ikke ville være noget, der eksisterede som "levende væsener". Et noget indhyllet i absolut intet, kan ikke være et levende væsen. Den evige Guddom, hvis bevidsthed udelukkende er verdensaltets levende væsener, ville således være en total umulighed. Et "intet" ville ruge der, hvor Guds ånd i dag lyser, varmer og indblæser sin evige bevidstheds funklende strålevæld som liv i alt levende.