362. Da det her kun er opgaven at give et karakteristisk overblik over tilværelsesplanernes eller spiralrigernes særegenheder, må jeg, hvad en nærmere detaljeret analysering angår, henvise til senere afsnit af "kosmisk kemi". Men jeg vil dog gerne, inden jeg går videre, gøre en lille bemærkning angående "følelsesenergien", som jo er den førende energi i det rigtige menneskerige. Vi har allerede her set, at den udgør verdensaltets kulde. Men nu må man ikke derfor tro, at det rigtige menneskerige er en dominerende isørken. Ligesom "dyreriget", trods "tyngde-" eller "ildenergiens" kulmination i dets område, ikke er et flammende ildhav, således er det rigtige menneskerige som nævnt heller ikke identisk med nogen som helst dominerende form for vinterkulde. Takket være "tyngdeenergiens" tilstedeværelse bliver det rigtige menneskerige også en "varmezone", selv om dens gennemsnitstemperatur i organismer og ting naturligvis ikke er på samme højde som i "dyreriget".
      Som billedet viser, er "tyngdeenergien" endnu temmelig fremragende, men "følelsesenergien" er her blevet den så overlegen, at der ingen eksplosioner kan finde sted hverken i det rent ydre fysiske eller i det indre tankemæssige. Da "intelligensenergien" er så fremragende repræsenteret, at intet ulogisk kan finde sted, og al disharmoni dermed er en umulighed, bliver selve "følelsesenergiens" åbenbaring i nævnte zone eller rige identisk med den vidunderlige oplevelse eller fornemmelse af livet, vi kalder "kærlighed". Denne livets saligste fornemmelse er således det samme som en logisk ledet, ligevægtig reaktion imellem ild og kulde. "Kærlighed" er altså ikke ren "følelsesenergi", men er en harmonisk kosmisk-kemisk sammensætning af de nævnte tre grundenergier: "tyngde", "følelse" og "intelligens".
      På det fysiske plan spiller "tyngdeenergien" således en væsentlig rolle i "kærlighedens" kosmisk-kemiske sammensætning. Menneskene har da også vænnet sig til at opfatte "kærlighed" som udtryk for varme. Og dette er ikke uden grund, thi når kærlighedsbølgerne går igennem det fysiske legeme, mærkes det i blodet som fysisk varme. Denne varme beviser således "tyngdeenergiens" tilstedeværelse. Og den fysiske udløsning af eksplosionsenergien kan her kun komme til udløsning i en af "følelse" og "intelligens" fuldt behersket form. Denne beherskede form kalder vi "kærtegn". At "kærligheden" således virkelig udgør en særlig bestemt kosmisk-kemisk sammensætning erkendes jo også let derpå, at de samme tre grundenergier meget ofte hos væsener kan give sig helt andre udslag end netop "kærlighed". Hvis der f.eks. er for megen "tyngde-" eller "eksplosionsenergi" i forhold til de to andre grundenergier, bliver "kærtegnene" voldsomme, giver udtryk for brutalitet, bliver lemlæstende. Og vi kalder dem ikke mere "kærtegn", men udtrykker dem under begrebet "vold". Forskellen mellem et sympatisk "klap på kinden" og en "ørefigen" bunder altså tilbage i de tre grundenergiers kosmisk-kemiske kombination i bevidstheden. En "ørefigen" er således baseret på for megen "tyngdeenergi" i kombinationen, medens det kærlige "klap på kinden" er eksplosionsenergien i en så bunden form, at den lige akkurat kan komme til den lempelige eller varsomme udløsning, som et "kærtegn" er.
      Men forøvrigt er alle andre fysiske bevægelser eller former for skabelse, der er absolut logisk ledet, hvilket vil sige, direkte nyttegivende uden drab eller lemlæstelse, behersket eksplosionsenergi og bliver således i virkeligheden det samme som "kærtegn".
      Hvad enten vi mærker brisens svage kølighed mod vor kind en varm sommerdag, eller vi sidder i en flyvemaskine og farer hen over kontinenter eller have, kan det kun ske i kraft af bunden eller behersket eksplosionsenergi.
      Ved bunden eksplosionsenergi forstås her en for det jordiske menneske behagelig tilpasning af udløsningen af nævnte energi, så den ikke bliver lemlæstende eller brutal, men derimod absolut velgørende og nyttig. Brisen og flyvemaskinen bliver således, i øjemed hvor de er direkte velgørende eller nyttige for mennesket, identisk med "kærtegn". Det samme gælder naturligvis alle andre foreteelser i det daglige liv, der på samme måde tjener mennesket eller de levende væsener. Efterhånden som eksplosionsenergien således bliver bundet af logik og følelse, bliver tilværelsen fuld af "kærtegn". Da det rigtige menneskerige er baseret på denne fuldstændige logiske beherskelse af eksplosionsenergien til fordel for direkte behagsskabelse for de levende væsener, bliver det daglige livs detaljer i nævnte rige udelukkende identisk med "kærtegn". Og den tredje grundenergis zone kan derfor med rette udtrykkes som "kærlighedens rige".