245. Vi er nu nået så langt i vore analyser af den jordmenneskelige tilværelsesform, at vi er blevet bekendt med, at den i virkeligheden kun udgør en fundamental forberedelse til en højere form for oplevelse af livet, en fostertilstand til et nyt rige. Vi er således blevet vidne til, at jordmennesket på en gang udgør "et degenererende dyr" og "et vordende menneske". Det udgør "et degenererende dyr" i kraft af alle de tendenser i dets bevidsthed, der befordrer "det dræbende princip", og som derfor under en hvilken som helst form er henhørende under det, vi kalder "det onde". I kraft af alle de tendenser i samme væsens bevidsthed, der befordrer "det livgivende princip", hvilket vil sige "den virkelige kærlighed", og hvilke tendenser derfor alle er henhørende under det, vi kalder "det gode", udvikles det gradvis fra den dyriske bevidsthedsform mod den langt højere og finere menneskelige væsenstilstand i renkultur. Medens de dyriske tendenser gennem kultur, øvrighed og retsvæsen og gennem de lidelser og besværligheder, de i sig selv afføder, underkues og hæmmes og derved efterhånden går til grunde i væsenerne, stimuleres og bæres de menneskelige tendenser derimod af religion, oplysning, højere videnskab og uselviskhed eller ren kærlighed. Da jordmennesket således er på vej fra en mørk til en lys tilværelse, vil dets samlede jordiske tilværelse netop være at udtrykke som "en vej mod lyset", ligesom alle de jordiske hændelser og oplevelser, det kan blive genstand for, tilsammen er at betragte som indledningen til det virkelige liv, til en kosmisk tilværelse, til et samliv med den absolutte Guddom.
      Vi skal nu i symbol nr. 5 gå over til at give læseren eller sandhedssøgeren en slags kortlægning eller et koncentreret overblik over de vigtigste store realiteters indbyrdes forhold og plads i denne vej mod lyset.