For snart to tusind år siden lød englenes forjættelse om "fred på jorden". Fred på jorden er dog ikke noget, der er så ligetil. Den kan ikke frembringes mirakuløst på et øjeblik, men kræver årtusinder, ja ligefrem millioner af år for at nå frem til at blive den totale guddommelige velsignelse, som den i sig selv i den guddommelige verdensordning er beregnet på at skulle være. Den virkelige "fred" er nemlig det samme som "kosmisk bevidsthed".
      Hvad er da "kosmisk bevidsthed"? "Kosmisk bevidsthed" er det samme som resultatet af et møde med og en sammensmeltning af en i individet boende indre imod den ydre natur og omgivelser rettet dragende kraft og en fra denne natur tilbagevirkende og individet overskyggende kraft. I Bibelen er denne i individet og naturen boende gensidigt dragende kraft betegnet som Forsynets eller Guds befaling: "Der blive lys". Dette lys var således skabelsens allerførste akt og kan derfor ikke have været solen, månen, stjernerne eller andre former for lys, idet Bibelen opgiver disse foreteelser som resultatet af skabelsens tredje dag. Det må derfor være udtryk for noget helt andet end det, vi ellers er vante til at opfatte under dette begreb. Når det var det allerførste, der blev skabt eller udløst, eksisterede det således forud for alt andet. Det "skinnede" allerede på et tidspunkt, hvor der hverken var kloder, planeter, mennesker, dyr eller planter. Men da det således var forud for alt andet, kan det kun have været det, der altid er forud for det levende væsens manifestation og oplevelse, nemlig trangen, begæret og viljen. Uden disse faktorer vil enhver form for skabelse, kosmisk set, jo være en umulighed.