Resumé af forklaring til symbol 75 – Menneskets talentkerneødelæggelse

(Martinus efterlod et manuskript med en indledende tekst om indholdet af dette symbol, men han fik ikke nedskrevet eller mundtligt videregivet en egentlig symbolforklaring.)

Symbolet viser et menneske, som lever i en forfærdelig invaliderende og dødbringende krig imod sine mikrovæsener og dermed er i krig mod sig selv. Denne krig kan kaldes for ”den sorte ild”. Det er en ild, der bliver tændt i den menneskelige organisme gennem en umættelig hunger efter visse stoffer, som giver ved til vedligeholdelse af den sorte ild. Disse stoffer kan være alkohol, nikotin og narkotika. De forårsager psykiske kortslutninger i mentaliteten, så mennesket bliver unormalt. Ved en gentagen indtagelse af disse stoffer forvandles menneskets indre. De normale mikrolivsenheder kan ikke længere inkarnere i organismen, og i stedet inkarnerer der nogle lavere udviklede mikrolivsenheder. Disse enheder kræver alkohol, nikotin eller narkotika for at kunne trives. Derfor besværes alkoholisten, rygeren og narkomanen af et uudslukkeligt begær efter disse stoffer og fortsætter med sit misbrug.

De lavere udviklede celler kan ikke udføre de normale cellers virksomhed, og organismen synker derfor mere og mere ned i primitivitet og afmagt. Den sorte ild hærger i organismen, og det er meget besværligt at komme fri af dens flammer. Ilden kan i værste fald nedbryde det indre i et væsens organisme og forårsage en tidlig og unaturlig død. Ødelæggelsen forplanter sig til talentkernerne i skæbneelementet i overbevidstheden. Talentkernerne bliver beskadigede og kan bevirke, at væsenet fødes igen med en psykisk defekt, der kan kulminere i åndssvaghed.

Narkotiske stoffer er de mest ødelæggende, men også f.eks. et stof som hash, der let udvikler dødstørsten efter absolut bevidsthedsødelæggende narkotikastoffer som opium og lignende. Disse stoffers psykiske kraft eller vibration angriber de intuitive og højpsykiske evner og sansesæt og dermed den spæde kosmiske bevidsthed, der allerede er under udvikling hos menneskene. Det er disse evner, som skal gøre væsenerne til færdige mennesker eller kristusvæsener. Her er vi ved livets største afsporing. Men Gud er også med os i dette mørke. Gud har her ladet os nå til vejs ende for at lade os prøve, hvad det vil sige at være uden Gud.

I vendepunktet længes individet efter igen at blive normal og begynder at opbygge en ny tilværelse gennem sunde vaner og talenter. Det kan dog kræve både tre og fire livs træning at opnå det.

Se Martinus’ efterladte manuskript til dette symbol i Det Evige Verdensbillede, bog 5. Se også udvalgte tekster i samme bogs anden del.