Resumé af forklaring til symbol 68 – Mavesyre, kogning og kosten

Symbolet viser ændringen i fordøjelsesfunktionen efterhånden som udviklingen fører os frem mod vegetarisme og frugtspisning. Det indebærer, at mavesyren efterhånden vil degenerere og kogning af maden vil ophøre. Efterhånden kommer vi frem til en tilstand, hvor vi kun spiser det rene frugtkød.

Udviklingen vises på symbolet fra venstre mod højre. De tre første figurer i den øverste række symboliserer livsenheder i den animalske føde henholdsvis i menneskekød, dyrekød og fiskekød. Den fjerde figur symboliserer livsenheden i de modne frugter. Den blå farve i livsenhederne symboliserer intuition, den grønne intellektualitet, den gule højt udviklet følelse, den orange tyngde og den røde instinkt.

Længst nede på symbolet i de orange felter ser vi de livsenheder, som udgør den egentlige næring. Den violette farve symboliserer deres åndelige side og den røde ring deres fysiske legeme, som i virkeligheden kun udgør en elektrisk kraftbølge. Disse næringslivsenheder findes i alle former for føde, dvs. i kødet, planterne og frugterne, og kan inkarnere i vores organisme, i vores kød og blod. Men når vi indtager dem i form af kød, som består af udviklede, tænkende og følende væsener, må dette udviklede liv dræbes for at frigøre den egentlige næring. Set fra venstre bliver der mindre og mindre højt udviklet liv, som skal dræbes, og længst til højre i det rene frugtkød er der slet ikke noget drab. Frugtkødet forbliver levende og viderefører sit liv netop ved at blive optaget direkte som næring i organismen.

Den kegleformede figur i midten af symbolet symboliserer fordøjelsen og mavesyren. Den inderste kegle viser, at der for hvert trin bliver mindre og mindre mavesyre i takt med, at der bliver mindre at fordøje. Til sidst behøves mavesyren slet ikke. De grå felter med flammerne i siderne af figuren symboliserer kogningen, der aflaster fordøjelsen. Til sidst vil den også helt høre op. Men kogningen er endnu vigtig på menneskenes nuværende udviklingstrin, fordi specielt den grovere råkost som rødder, selleri, kartofler osv. hos de fleste let vil overbelaste fordøjelsessystemet. Ved kogningen dræbes kun de enheder, som alligevel skal dræbes via fordøjelsen, og via denne proces frigives de livsenheder, som udgør den egentlige næring. Frugtkødet udgør derimod den rigtige råkost, som ikke skal koges, fordi det derved vil miste noget af sin kraft.

Se Martinus’ egen symbolforklaring i Det Evige Verdensbillede, bog 5. Se også udvalgte tekster i samme bogs anden del.