Symbol 67
Resumé af forklaring til symbol 67 – Den animalske og den vegetariske føde
Symbolet viser den føde, som passer til forskellige udviklingstrin.
Den runde figur i øverste venstre hjørne er udtryk for mennesket som livsenhed. De stiplede linjer, som udgår derfra til de forskellige trin viser, at det jordiske menneskes ernæringsfelt strækker sig fra kødlivsenheder, over rod-, kerne- og bladprodukter til det rene frugtkød.
Det nederste trin viser dyreriget (orange farve). For mange dyr er det en livsbetingelse at æde andre animalske væsener. Et sådant væsen er symboliseret ved den runde figur til højre på dette trin. Trekanten i midten viser dets jeg, det hvide felt dets psykiske verden og det orange felt dets fysiske organisme. Animalske væsener er tænkende væsner, hvad enten de er mennesker, dyr eller væsener nede i atomverdenen. De kan føle smerte, de kan få angst, frygt osv. Zigzag-linjen på det nederste trin symboliserer kødkostens grove vibrationer. En sådan føde kræver, at der skal bruges meget kraft til fordøjelsen.
Det næste trin viser de jordiske menneskers stadium. De befinder sig på et stadium mellem dyret og det rigtige menneske (gul farve). Den runde figur til højre symboliserer her den grove planteføde og dens svingninger vises ved zigzag-linjen midt på trinnet. Denne føde passer godt for det jordiske menneske, hvis svingninger er symboliseret ved den punkterede zigzag-line øverst på samme trin.
På det tredje trin, som viser det rigtige menneskeriges stadium, symboliserer zigzag-linjen frugtkødets svingninger. Disse svingninger er lidt mindre end dem, der gælder for det jordiske menneske. Derfor kan de jordiske mennesker ikke nøjes med en sådan føde. Deres fordøjelsesorganer skal fyldes ud for at kunne fungere.
Det jordiske menneskes nuværende ideelle føde er således en kombination af planteføde og frugt med en gradvis udvikling mod mere og mere frugt. For fremtidens færdigt udviklede mennesker er frugtkødet den ideelle føde.
Se Martinus’ egen symbolforklaring i Det Evige Verdensbillede, bog 5. Se også udvalgte tekster i samme bogs anden del.
(Note: Martinus har anvendt tre varianter af dette symbol, som er gengivet som symbol 38, 67 og 67A)