Det levende væsen 1

Symbol 6

Resume af forklaring til symbol 6 – Det levende væsen 1:

Det levende væsen udgør et evigt treenigt princip: et “jeg” – skaberen, en “skabeevne” og “det skabte”. De tre elementer i dette princip har fået betegnelsen X1, X2 og X3. I sin kerneanalyse er væsenet et evigt udødeligt “noget som er”. Denne kernenalyse er dog totalt utilgængelig for direkte fysisk sansning. Det, der direkte kan sanses af væsenet, er alene det, som er skabt. Og det skabte er forgængeligt. Det levende i væsenet, er urokkeligt jeget og dets evige eller kosmiske livsstruktur. “Det døde” eller forgængelige er dets fysiske krop og øvrige strukturer, som alene udgør skabte realiteter.

Læs Martinus’ egen symbolforklaring i Det Evige Verdensbillede, bog 1.

Centrale detaljer i symbolet:

Det øverste hvide felt symboliserer det levende væsens jeg eller X1
Det midterste felt symboliserer jegets skabeevne eller X2
Det nederste felt symboliserer det skabte eller X3
Den violette farve udtrykker livets højeste energi, moderenergien. I denne energi er alle livets hovedfunktioner rodfæstet.
De runde farvede felter symboliserer jegets grundtalentkerner eller “spiralcentre”.
De seks farvede felter symboliserer de skabte legemer:
rød – instinktlegemet
orange – tyngdelegemet
gul – følelseslegemet
grøn – intelligenslegemet
blå – intuitionslegemet
indigo – hukommelseslegemet

Disse legemer udgør væsenets bevidsthed, igennem hvilke dets skabelse og oplevelse af livet finder sted. Da livsoplevelsen er en evig forandrings- eller skabelsesproces, forandres disse grundenergilegemer i takt med væsenets længsel og vilje. Herigennem opretholdes en stadig udvikling gennem seks tilværelsesplaner.

Den orangefarvede cirkel symboliserer væsenets fysiske krop. Strålerne og korset udtrykker dets evige åndelige struktur.