Gå tilbage
Symbol 57: Elektronsprængning i menneskets atomverden
Elektronsprængning i menneskets atomverden
Gå frem
Symbol 57: Elektronsprængning i menneskets atomverden
Elektronsprængning i menneskets atomverden
Gå tilbage      Gå frem

Symbol 57

 

Resumé af forklaring til symbol 57 – Elektronsprængning i menneskets atomverden

Ligesom på symbol 56 ser vi her et tyngdeatom med dets kraftudstråling til de to små elektroner. Men her er der sket noget. Dette menneske er blevet hidsigt, og der er en alt for voldsom tyngdeenergi, hvor atomerne er overopladede. Denne overopladning skal udløses, og derved kommer elektronerne ud af deres baner. De kan da trækkes sammen, så der bliver en eksplosion. Men der kan også ske det, at de går fra hinanden og går uden for det felt, hvor de hører hjemme.

Symbolet viser en kollision mellem kun to elektroner, men det ville mennesket slet ikke kunne mærke. Der skal måske tusinder eller millioner af små bitte kollisioner til for at danne en lille filipens. Symbolet viser kun princippet.

Mellem atomet og elektronerne har vi den åndelige verden eller bevidstheden. Vi ser, at der er sket noget i sjælelivet i bevidstheden, der medfører, at fremmede elektroner er gået over i følelsesområdet (gul farve). De sortrøde figurer – som altid symboliserer det degenererende – viser fordærvelse i mentaliteten, og der kan f.eks. opstå en mavesygdom, der kan skabe en tilsvarende sjælelig lidelsestilstand. Når et menneske bliver hidsigt, er det ikke blot maven eller fordøjelsessystemet, der kommer i uorden, men de øvrige dele af bevidsthedsområdet kommer også i uorden.

Se Martinus’ egen symbolforklaring i Det Evige Verdensbillede, bog 5. Se også udvalgte tekster i samme bogs anden del.

Se også