Symbol 51
Resumé af forklaring til symbol 51 – Tyngdeuniverset. Tyngdeatomet eller tyngdesolsystemet:
Symbolet viser et atom for tyngdeenergi (orange farve). Igennem dette atom går den energi, som har med vrede, bitterhed og had at gøre, men den har også med kraft at gøre. Det er atomer fra denne verden, der opbygger mavesystemet og fordøjelsesområdet, altså alt det, der hører til det dræbende princip. Fordøjelsen er jo dræbende. Den mad, vi indtager, består af liv, som er inkarneret i kroppe. Fordøjelsen har til opgave at dræbe disse kroppe, fordi det sjælelige liv, der er i kroppene, skal kunne overgå i den ny organisme som næring. Mavesystemet er bygget op af tyngdeatomer. Den funktion, der foregår i form af fordøjelse, befordres altså ved den kraft, der kommer fra vor egen bevidsthed og tankeverden, fra de tanker, vi sender ud imod andre.
Se Martinus’ egen symbolforklaring i Det Evige Verdensbillede, bog 5. Se også en udvalgt tekst i samme bogs anden del.