Vejen mod lyset

Symbol 4

Resume af forklaring til symbol 4 – Vejen mod lyset

De levende væsener befinder sig i udvikling fra primitive til højere livsformer. På et vist stadium fødes det religiøse princip i væsenets mentale struktur. Dette princip ligger ikke blot bag ved en religiøs væremåde, men også bag materialismen, bag al politik og alle andre arter af fremtrædende bevidsthedsformer. Dette princip får næring gennem verdensgenløsningsprincippet og fører menneskene frem til at forstå livsmysteriets løsning.

Læs Martinus’ egen symbolforklaring i Det Evige Verdensbillede, bog 1 og Livets Bog, bind 1.

Centrale detaljer i symbolet:

Den vandrette keglefigur udgør et afsnit af selve verdensaltet.
De tredelte lodrette figurer symboliserer, hver for sig, et levende væsen. Det hvide felt udgør væsenets evige, højeste jeg, det violette felt dets evige kosmiske struktur med dets skabe- og oplevelsesevne og det farvede felt dets fysiske organisme og dets bevidsthed.
Figurernes voksende størrelse fra venstre mod højre markerer væsenernes udvikling. De farvede felter symboliserer følgende tilværelsesplaner:
- indigo – mineralriget
- rød – planteriget
- orange – dyreriget
- gul – det rigtige menneskerige
Fra den lodrette hvide streg i dyreriget og frem til det gule felt vises det ufærdige menneskes udviklingszone.
Den gule stråle, som går fra en lille til en større stjerne, symboliserer det religiøse princip. Dette stimulerer bevidsthedens udvikling fra trosstadiet, gennem materialisme og gudløshed frem til kosmisk bevidsthed.
Figur II på det lille billede til venstre viser, at det ikke færdige menneske kun oplever sin fysiske organisme og andre skabte foreteelser. Det kosmisk bevidste menneske – figur III – oplever såvel den fysiske som den åndelige struktur.