De tolv grundfacitter eller livsmysteriets løsning

Symbol 32

Resume af forklaring til symbol 32 – De tolv grundfacitter eller livsmysteriets løsning:

Symbolet symboliserer livsmysteriets løsning. Livets altomfattende virkelige, store sandhed er, at man skal elske Gud over alle ting og sin næste som sig selv. Verdensaltet er en eneste stor organisme for et levende væsen, som eksisterer under begrebet Gud. Guddommen udgør gennem denne store organisme, eller verdensaltet, et eneste evigt og uendeligt eksisterende lys- eller kærlighedsvæsen, i hvilket alle levende væsener lever, rører sig og er til.

Læs Martinus’ egen symbolforklaring i Det Evige Verdensbillede, bog 3 og Livets Bog, bind 3.

Centrale detaljer i symbolet:

Stjerneformen symboliserer, at livsmysteriets løsning er en afsløring af et alt overstrålende guddommeligt lys, baseret på kulminerende harmoni, visdom og kærlighed. Livsmysteriets løsning bliver en lysende og varmende mental solopgang i hvert eneste endnu ufærdige menneskes sind og tanke, en inspirerende og livgivende fornemmelse af Guds nærhed.
Det orangefarvede felt, der danner symbolets yderste rand, symboliserer tyngdeenergien, det dræbende princip eller mørkets domæne.
Dernæst kommer et grønt felt, der symboliserer intelligens, og et gult felt, der symboliserer følelse. Når disse to bevidsthedsenergier blandes og danner en enhed, betyder det, at de er udtryk for intellektualiseret følelse, der er det samme som kærlighed. Det gulgrønne felt symboliser således lysets domæne.
Det gulgrønne felt symboliserer tillige den højeste ilds to store hovedorganer: den feminine pol (gult felt) og den maskuline pol (grønt felt). Den maskuline pol er her i tydelig overvægt og symboliserer således et hankønsvæsen. Hankøns- og hunkønsvæsener er væsener, i hvilke kun den ene af de to poler er i fuld udfoldelse.
Centrumfiguren i midten symboliserer det dobbeltpolede væsen. Den inderste gulgrønne figur symboliserer væsenets ordinære pol og den anden gulgrønne figur dets modsatte pol. Det maskuline og feminine princip er smeltet sammen til en harmonisk, ligevægtig enhed. Væsenet er ikke mere noget specielt hankøns- eller hunkønsvæsen.
De tolv stjernefelter symboliserer tolv grundfacitter, som tilsammen repræsenterer livsmysteriets løsning. De tolv grundfacitter karakteriseres i korthed således:

Stjernefelt nr. 1: ”Noget som er” eller verdensaltets eksistens.
Stjernefelt nr. 2: Årsag og virkning. Verdensaltets bevægelsesocean udgør en årsags- og virkningskæde.
Stjernefelt nr. 3: Logik og planmæssighed. Alle skabelsesprocesser er i deres slutfacit til glæde og velsignelse for levende væsener.
Stjernefelt nr. 4: Ideskabelse eller tænkning – der er bevidsthed bag ved alle skabelsesprocesser.
Stjernefelt nr. 5: Det levende væsens eksistens.
Stjernefelt nr. 6: Jeg og det. Det levende væsens bevidste oplevelse af at kunne skelne sig selv fra omgivelserne.
Stjernefelt nr. 7: Jeget – den årsagsløse årsag. Jeget er et ”noget”, som ikke er en virkning af en forudgående årsag.
Stjernefelt nr. 8: Det treenige princip. Jeget, skabeevnen og det skabte.
Stjernefelt nr. 9: Væsener inden i væsener. Hovedprincippet i Guddommens legeme.
Stjernefelt nr. 10: Det levende væsens udødelighed eller spiralkredsløbet.
Stjernefelt nr. 11: Karma- eller skæbneloven.
Stjernefelt nr. 12: Alt er såre godt. Livets højeste syn.