Det færdige menneske i Guds billede efter hans lignelse

Symbol 23

Resume af forklaring til symbol 23 – Det færdige menneske i Guds billede efter hans lignelse:

Det færdige menneske i Guds billede er et væsen, der har passeret hele spiralkredsløbets mørkezone, helt har overvundet denne zone og nu er et fuldkomment lysets væsen. Dets største udstråling er ren næstekærlighed, helt uafhængigt af om denne næste er plante, dyr eller menneske, og helt uafhængigt af om denne næste er en ven eller en fjende. Det er altså i kontakt med universets grundtone, som er kærlighed. Det kan påtage sig lidelser og give sit liv for andre.

Læs Martinus’ egen symbolforklaring i Det Evige Verdensbillede, bog 2.

Centrale detaljer i symbolet:

Den lille trekant ved hjertefiguren symboliserer det levende væsen.
Hjertefiguren symboliserer, at væsenet har en fuldkommen kærlighedsevne, og de to forbundne hænder i hjertefiguren dets fuldkomne evne til at tilgive.
Den store orangefarvede bue er en, af væsenet selv, udsendt og nu tilbagevendende mørk skæbnebue.
Den store gule bue viser, at mennesket med stor venlighed tager imod den mørke skæbnebue og dermed udsender en lys skæbnebue. Denne fuldkomne måde at modtage sin mørke skæbne på fører væsenet ud af dyreriget og ind i det rigtige menneskerige.
Den store trekant symboliserer Guddommen, og den hvide stråleglorie omkring trekanten symboliserer Guddommens primære bevidsthed. De farvede felter yderst omkring stråleglorien symboliserer de forskellige tilværelsesplaner.
Den femtakkede stjerne i stråleglorien symboliserer verdensgenløsningen.
Det Kristuslignende væsen i trekanten symboliserer det færdige menneske.
Nederst vises en række af væsenets inkarnationer forbundet af skæbnebuer, der gradvist ændres fra den dræbende til den humane mentalitet.
Jordklodens tilsynekomst ud af et vigende skydække symboliserer, at jordens menneskehed vil vokse frem til at leve i et kærlighedens rige, hvor alle elsker alle.