Den evige kosmiske, organiske forbindelse mellem Gud og gudesøn 2

Symbol 22

Resume af forklaring til symbol 22 – Den evige kosmiske, organiske forbindelse mellem Gud og gudesøn 2:

Dette symbol symboliserer det enkelte levende væsens kosmiske forbindelse med Guddommen. Martinus beskriver, hvordan der på det åndelige plan findes et rige af færdigudviklede væsener, som udgør Guddommens primære bevidsthedsorganer. Disse overjordiske væsener udgør en kosmisk styrelse, der befordrer verdensgenløsningen. Det er igennem denne styrelses væsener, at Gud opfatter de levende væseners bønner og ligeledes igennem disse væsener, at han svarer på disse bønner.

Læs Martinus’ egen symbolforklaring i Det Evige Verdensbillede, bog 2.

Centrale detaljer i symbolet:

Den hvide og violette pyramideformede figur symboliserer den kosmiske forbindelses organiske struktur mellem hvert enkelt væsen og Guddommen.
Den store trekant foroven symboliserer Guddommens jeg.
Trekanten i midten symboliserer gudesønnens jeg. De hertil knyttede farvefelter symboliserer gudesønnens fysiske legeme, med hvilket han oplever den fysiske verden.

De to mørke tværstriber deler symbolet i to dele:

Den øverste del udgør den åndelige verden.
Den nederste del symboliserer det enkelte ufærdige menneske omgivet af den fysiske verden bestående af mineralriget (indigofarvet), planteriget (rød farve), dyreriget (orange farve) og det kommende rigtige menneskerige i fysisk tilstand (gul farve).
I den nederste del symboliseres i dyreriget de ufærdige jordmennesker i området fra de korte orangefarvede strålefigurer og frem til de gule strålefigurer.

De to mindste strålefigurer symboliserer de meget primitive tidlige menneskelige stadier – stadier, som næsten er mere abestadier end menneskestadier, og som ikke længere eksisterer på jorden.
Næste strålefigur symboliserer vores nutidige naturmenneskestadier, der også snart vil være forbi på jordkloden.
Næstsidste strålefigur, før de gule strålefigurer, symboliserer kulturmenneskene. Disse er genier i at skabe i den fysiske materie.
Den halvt orangefarvede og halvt gulfarvede figur symboliserer væsener, som har en fremragende human evne. De er helt naturligt vegetarer, de undgår helst al strid og tilgiver meget gerne deres fjender. De begynder at ane, at der må være en guddommelig plan, en kærlig mening med livet. De vender også tilbage til at bede til Gud og opdager bønnens kraft.