Sommer på Martinus Center Klint
Sommeren på Martinus Center Klint består af 6 kursusuger med hvert sit tema. Du kan frit tilmelde dig netop de uger, der passer dig. De to sidste uger er internationale uger med deltagere fra hele verden.
Interesserede fra nær og fjern fylder campingplads, ferieboliger, kursusfaciliteter, café og restaurant for at nyde samværet, naturen og de mange forskellige aktiviteter.
Hver morgen kan du høre foredrag ud fra ugens tema – og hver eftermiddag er der symbolforedrag med afsæt i Martinus’ visuelle symbolverden. Sideløbende har du mulighed for at tilmelde dig en studiegruppe, der fx går i dybden med Martinus’ værker eller ser på et aktuelt tema i samfundsdebatten. Nogle er særligt egnede for nye interesserede.
På siderne her finder du information om kursusprogrammet for hver af de 6 uger. Der er mange tilbud at vælge imellem, men du bestemmer selv, hvordan du vil fordele din tid på studier, afslapning, stille refleksion og hyggeligt samvær.
Program sommer 2024
Uge 1
29. juni – 6. juli 2024
Tema:
Livet – en skole i kærlighed
Uge 2
6. juli – 13. juli 2024
Tema:
Den åndelige verdens omsorg
Uge 3
13. juli – 20. juli 2024
Tema:
Kærlighed gennemstrømmer alt
Uge 4
20. juli – 27. juli 2024
Tema:
En hilsen fra fremtiden
Uge 5
27. juli – 3. august 2024
Tema:
Inspiration og livsglæde
Uge 6
3. august – 10. august 2024
Tema:
Fra krigskunst til livskunst
Studiegrupper på Martinus Center Klint
Sommer 2024
Praktisk om sommerugerne
I 2024 løber sommerprogrammet fra lørdag d. 29. juni til lørdag d. 10. august. Lørdag er ankomst- og afrejsedag, og de øvrige dage er kursusdage med foredrag, caféseminar og studiegrupper.
Betaling
Som kursist kan du købe et studiekort, som gælder for en dag (270 kr.) eller en uge ad gangen. Prisen er 1.350 kr. for en uge. Et enkelt foredrag koster 100 kr. og et klippekort med adgang til 10 foredrag 850 kr.
Caféseminar
Hver søndag kl. 11-12.30 indledes med et caféseminar om ugens tema. Seminaret foregår på Restaurant Terrassen.
Kost og logi
Du kan leje en af stedets ferieboliger eller bo i hytte, telt eller campingvogn. Morgen- og aftensmad kan købes på Restaurant Terrassen. Du kan også købe ugepension (7 x aftensmad og 6 x morgenmad).
Sommerkonference 2024
Lørdag den 10. august kl. 10.00-16.00.
Pris: 440 kr.
Frokostsandwich, kagebord og aftenbuffet er inkluderet i prisen.
Velkommen til årets sommerkonference, der er en invitation til alle Martinus-interesserede i Skandinavien og resten af verden til at samles én gang om året omkring et aktuelt tema.
Temaet dette år er Kollektiv og personlig transformation. Se programmet for sommerkonferencen 2024