Martinus’ liv og opvækst
Martinus kom fra små kår og havde ingen lang uddannelse bag sig. Til gengæld var han drevet af stor nysgerrighed, lyst til at lære og et dybt engagement i andre mennesker. De egenskaber tog han med ind i sit mangeårige åndsvidenskabelige arbejde – og arven efter ham lever stadig.
Martinus blev født i 1890 i den lille nordjyske by Sindal. Han var uægte barn af husholdersken på den store gård Kristiansminde – og formentlig søn af godsejeren. Han voksede derfor op som plejebarn hos sin morbror og tante. De havde en stor børneflok, men de tog kærligt imod det ekstra barn.
Penge var der til gengæld ikke mange af i plejefamilien, og undervisningen i den lokale landsbyskole havde hovedvægt på salmevers og katekismus tilsat lidt regning, geografi og Danmarkshistorie. I den lokale, indremissionske kirke fik Martinus at vide, at han som uægte barn var dømt til evig fortabelse – men det kunne den kvikke dreng ikke tro på.
Martinus følte nemlig allerede dengang et nært, personligt forhold til Gud. Men hans Gud var kærlig – ikke streng og straffende. Senere overvejede han endda at blive missionær, men slap tanken igen, fordi han ikke kunne forlige sig med datidens udlægning af kristendommen.
Martinus’ barndomshjem, Moskildvad, Sindal
Martinus som 30-årig, 1920
Fra mejerist til forfatter
Efter sin konfirmation kom Martinus først i smedelære, men det var for hårdt for den spinkle dreng. Han endte i stedet med at blive uddannet som mejerist – og de næste år arbejdede han på forskellige mejerier rundt om i landet. I 1917 flyttede han til København, hvor han bl.a. arbejdede som vagtmand og postbud og til slut fik et kontorjob på mejeriet Enigheden.
Udefra set var der ikke meget, der tydede på, at Martinus skulle få en så usædvanlig livsbane, som tilfældet blev. Men i 1921 skete der noget helt skelsættende for den da 30-årige mand.
Martinus havde via en arbejdskamerat lånt en bog om åndelige emner. I den forbindelse besluttede han sig for at forsøge med meditation, og det kom til at forandre hans liv. Under en meditation på Gud oplevede han, at der åbnede sig en kanal i ham, der gav ham indblik i den åndelige verden, dens love og betydning for alt liv. Han oplevede at blive omsluttet af et meget stærkt hvidt og dernæst gyldent lys, der – som han senere beskrev det – efterlod ham ”… i en tilstand af bevidst udødelighed og med evne til at se, at kun livet eksisterer, og at mørke og lidelse kun er kamufleret kærlighed, og at Guds væsen er nærværende i alt og alle”.
Oplevelserne – som han senere beskrev som en ”kosmisk indvielse” – var så skelsættende, at Martinus følte sig tilskyndet til at nedskrive de sammenhænge, han nu så for sig.
Stor interesse for Martinus
I de følgende årtier arbejdede Martinus utrætteligt på at formulere det kærlige og optimistiske verdensbillede, han så for sig. Det mundede ud i en lang række bøger og artikler, hvoraf hovedværket er Livets Bog 1-7. En stadig bredere kreds af venner og interesserede bidrog både praktisk og økonomisk til at udbrede værkerne i ind- og udland.
Senere blev det bl.a. muligt at oprette Martinus Institut på Frederiksberg – eller Livets Bogs Bureau som det først hed – og siden kom kursuscentret Martinus Center Klint i Odsherred. Martinus’ værker er oversat til over 20 sprog og læses og studeres den dag i dag af tusindvis af mennesker – fortrinsvis i Skandinavien men også i andre dele af verden.
Martinus fortsatte frem til sin død i 1981 sit beskedne og arbejdsomme liv med at skrive, tegne og fortælle om sit åndsvidenskabelige verdensbillede – altid i tæt samspil med sine mange medarbejdere og andre interesserede i hans ”Sag”, som han kaldte det. Hans livshistorie er nærmere beskrevet i bogen Martinus’ Erindringer redigeret af Sam Zinglersen. Se en filmoptagelse af Martinus på talerstolen i 1956.
Inden sin død overdrog Martinus rettighederne til sit livsværk til en selvejende institution, som fik til formål at videreføre arven. Det blev senere til en fond, der fortsat viderefører både Instituttet og kursuscentret med hjælp fra et lille antal ansatte og et stort antal frivillige, som i fællesskab holder Martinus’ verdensbillede og formidlingen af det levende og aktuelt.
Martinus underskriver julehilsener, 1969
Følg i Martinus fodspor
Martinus Institut, hvor Martinus boede og arbejdede i flere årtier frem til sin død – og hvor hans hyggelige lille lejlighed er bevaret i oprindelig stand.
Martinus Center Klint var og er især i sommerhalvåret samlingspunkt for Martinus-interesserede fra nær og fjern. Kig forbi centrets plantebaserede restaurant og café – eller tjek kursusprogrammet.