Den Intellektualiserede Kristendom
Det levende væsens oplevelse af sig selv som det usynlige levende "noget" i form af "jeget" i dets fysiske organisme
96. Intet normalt udviklet menneske kan i form af jeget undgå at føle sig selv som skaber og oplever ved hjælp af sin fysiske organisme. Er det ikke ligeledes ved den, at det kan opleve den fysiske verden? - Det bliver således til kendsgerning for den udviklede forsker, at der findes et "noget", der oplever og skaber ved hjælp af organismen. De forskellige sanseorganer, som organismen består af, kan ikke være til for deres egen skyld. Øjnene kan ikke være til blot for øjnenes skyld. Og ligeså med alle de andre sanser, der ikke kan udelukkes at være redskaber, ved hvilket "et noget" bliver i stand til at opleve livet. At organismen ikke er selvstændig og udelukkende blot er sig selv uden nogen som helst åndelig behersker, bliver vi blandt meget andet vidne til, når denne behersker frigøres fra organismen. Vi ser da organismen synke sammen og blive til den livløse foreteelse, vi kalder "et lig". - Hvilken forskel er der på en levende organisme og en død organisme eller et lig? - Er det ikke en kendsgerning, at der fra liget er forsvundet "noget", som ikke var synligt, men ikke desto mindre var til stede i den levende organisme og tilkendegav sig ved sin åbenbaring af sin bevidsthed, sine tanker, følelser, viden og kunnen? - Hvis ikke dette usynlige noget eksisterede og var til stede i den levende organisme, hvordan kunne den da undgå at være et lig? - Og hvordan kunne den levende organisme blive til et lig, hvis ikke det levende noget i den befriedes fra den eller blev skilt fra den ved dens lædering ved ulykkestilfælde, sygdom eller ved alderdom, og den derefter ikke kunne opfylde sit formål for det levende "noget" hinsides det fysiske plan, som den var knyttet til før adskillelsen? -
      Hvis ikke dette åndelige eller usynlige "noget" eksisterede, er det mærkeligt, at menneskene har fundet på at give det navn. Menneskene udtrykker det som før nævnt under begrebet "jeget". At jeget også betragter organismen og dens organer som en slags ejendele, men ikke som identiske med dets virkelige selv, viser også, at væsenet uden at vide det betragter sig selv eller sit jeg som noget særligt adskilt fra organismen. Det siger for eksempel: "min organisme", "mit hjerte", "mine lunger", "min mave", "mine øjne", "mine fødder" osv. - Det siger også: "Jeg var bange", "jeg var vred", "jeg var syg" og lignende. Mennesket nævner altid i daglig tale sig selv som noget andet end selve den fysiske organisme. Hvorfor nævner det dette andet, altså jeget, hvis det ikke eksisterede? - Hvis ikke det eksisterer, hvad er det så, der oplever livet ved hjælp af den fysiske organisme? - Hvad er det, der som før nævnt oplever de nævnte manifestationer? - Hvordan kan det opleve disse, hvis jeget eller det levende noget ikke eksisterede i organismen? - Det er en urokkelig kendsgerning, at organismen, som før nævnt, da måtte være et lig. Hvordan skulle alle livets mange forskellige funktioner finde sted, hvis væsenerne var jeg-løse? - Er det jeg-løse væsener, vi ser, der spiller fodboldkampe eller udøver andre sportsgrene? - Er de hundrede tusinder af tilskuere til sportskampene verden over jeg-løse? - Er alle de manifesterende og oplevende mennesker på jorden jeg-løse? - Hvis de er dette, hvordan kan det da være, at de ikke eksisterer som lig? - Nej, de kan absolut ikke være lig, for de er ikke jeg-løse, selv om den overtro eksisterer, at den fysiske organisme udgør helheden af det levende væsen. De pågældende væsener betragter jeget som noget uvirkeligt, noget ikke eksisterende. Men hvis jeget ikke eksisterede, ville det sige det samme som, at menneskene kunne leve uden hoved, eftersom hovedet er redskabet for jegets eller det virkelig levende nogets forbindelse med den fysiske organisme. Hjernen og nerverne er jegets relæstation for dets manøvrering med og beherskelse af den fysiske organisme. Da hele den åndelige verden er af en mikrokosmisk elektrisk materie, er det ikke så mærkeligt, at det levende væsens fysiske organisme er et anlæg, ved hvilket det åndelige væsen eller jeget får evne til at kunne fødes og danne organisme i denne materie og med denne kan skabe og opleve i den fysiske verden.